Hold da helt op! En hel side der kun omhandler mig!

Billed af Kenneth Johnsen med "Think Creative Be Remembered" skilt
Jeg har arbejdet med webdesign og grafik både professionelt og på hobbyplan i over 10 år. Jeg husker stadig dengang links var blå og besøgte links var lilla, så jeg kender vigtigheden i at holde sig opdateret med udviklingen og de forskellige trends inden for faget. Dog er jeg ikke bleg for selv at sætte trends og selv udvikle teknologien hvis opgaven kræver det, men igen må du ikke kun tage mit ord for det!

Kenneth har på overbevisende vis flere gang vist, at han har været i stand til at udvikle og tilvirke multimediebaserede produkter, som har været af et gennemført teknologisk niveau og beskaffenhed.
Don William Voorhies
Cand. Mag.

Jeg blev født d. 6 Juli 1986 og den ældste ud af en søskende flok på 3. Jeg har altid været klassens nørd når det kom til elektronisk legetøj. Jeg var ham der hellere ville sidde ved C64′eren end at spille en omgang fodbold. Med det sagt har jeg i dag en aktiv livsstil! Jeg holder meget af udendørs løbetræning og at spille og lytte til musik.

Både som tidligere studerende og multimediedesigner ved jeg, at det er vigtigt med gode sociale forhold. Gensidig respekt, fælles værdier og kammeratskab er nogle af nøglebegreberne, hvis man, som en enhed, skal kunne fungere og fremkomme med de bedste løsninger. Jeg ser mig selv som en social og pligtopfyldende person, der elsker hvad han laver, der tager alle udfordringer med et stort smil. Ydermere spiller jeg også en ond omgang trommer i RockBand 2!

Kompentencer & Resumé

Som multimediedesigner, er det vigtigt at der er fokus på ordet multimedie. Derfor jeg prøver at spænde så vidt som muligt over hele mediefeltet, dog uden at gå på kompromis, og kun sætte sig ind i en teknologi på en basisforståelse.

Nedenfor kan du se alle de kompetencer jeg som multimediedesigner har erhvervet mig igennem tiden. Kompetencer der er fremhævet er en kompentence, jeg anser for en af mine stærkeste. Har du spørgsmål ang. nogen af mine kompetencer er du velkommen til at kontakte mig.

  • Function.Kodning {
  • XHTML/HTML5
  • CSS 2/3
  • PHP & MySQL
  • JavaScript
  • XML/RSS & XSLT
  • ActionScript 2/3
  • ASP.NET (C#,VB) }
  • Function.CMS {
  • WordPress
  • Komoono
  • Joomla }
  • Function.Grafik {
  • Adobe Photoshop
  • Adobe Illustrator
  • Adobe Flash
  • Adobe Fireworks
  • Cinema 4D
  • Swift 3D }
  • Function.PPE {
  • Adobe Premiere
  • Adobe AfterEffects
  • Adobe Audition }
  • Function.DTP {
  • Adobe InDesign
  • Adobe Acrobat
  • Microsoft Office
  • Open Office }
  • Function.HCI {
  • Visuel Identitet
  • Branding
  • Usability
  • SEO }

Min interesse for webdesign begyndte for alvor da jeg gik i folkeskole og der fik jeg øjnene op for den digitale verden og vidste, at det var det jeg ville være med til at udvikle på i fremtiden. Jeg har lige siden arbejdet med HTML kode og betegnede dengang frontend kodning og grafisk design som min spidskompetence.

Jeg har arbejdet med Kenneth i mange sammenhænge og hver evig eneste gang rammer han plet med sprudlende kreativitet og indsigt i sagen.

Han formår at transformere ens indre tanker til små grafiske værker som repræsentere det pågældende produkt perfekt.

Amir Rehman
Kreativ Direktør, Chaotic MisManagement

Da jeg bestod STX valgte jeg at studere Multimediedesign med speciale i grafisk design og serverside på EAMV. Hvilket i dag betyder jeg anser web -udvikling & design, både backend og frontend, som min absolut spids kompetence. Men som multimediedesigner kunne jeg ikke stoppe ved kun det.

Efter min uddannelse i multimediedesign på EAMV, begyndte jeg som grafisk medarbejder i kulturhuset Kulturellen. På Kulturellen var jeg ansvarlig for den online markedsføring af kulturhuset, samt at udforme grafiske produktioner til tryk, i f.eks Herning Bladet og flyers til promovering af arrangementer på Kulturellen.

Den stilling gjorde at jeg erhvervede mig en masse erfaring i DTP og grafisk design til tryk, hvilket jeg idag ser som min anden spidskompetence. Desværre var stillingen hos Kulturellen kun en tidsbegrænset stilling, så derfor leder jeg nu efter nye græsgange.

Nedenfor er der et diagram med mit resumé i kronologisk orden. Dette er dog ikke mit fulde resumé, men mere en kort gennemgang af hvad jeg har lavet igennem tiden. Hvis du eller dit firma er interesserede i mit fulde resumé gives dette gerne ved en personlig samtale. Har du spørgsmål ang. noget i mit resumé er du som altid velkommen til at kontakte mig.
Kenneth Johnsens Resumé

Anbefalinger

Herunder kan du hente de anbefalinger jeg har fået igennem min tid som multimediedesigner i .PDF fil formatet. Hvis du ikke har en PDF reader installeret kan du hente en gratis. Har du spørgsmål ang. nogen af mine anbefalinger er du velkommen til at kontakte mig.